Home » exart.dk » Interviews » Æstetik og fusion - interview med Niels Højberg
Beatles og CEPOSPer Wium til møde i tænketanken, CEPOSIdeen var ikke at jeg skulle sige noget om politik i forhold til Beatles. Det ville jeg heller ikke kunne, jeg mener i det store hele at gruppen var ganske upolitisk og hvis de havde et grundlæggende budskab var det ”love”. Min rolle skulle være at sige noget om Beatles og deres musikalske frihedstrang, deres innovation. Jeg er ikke sart – jeg kan og vil gerne optræde indenfor mange kontekst'er – så jeg svarede ja tak til invitationen. En vis nysgerrighed drev mig selvsagt også. Read more |
Christian Have - kritik af kommercialismen i kulturlivetmarts 2008 Read more |
Henrik OxvigForud for seminaret satte exart.dk Henrik Oxvig i stævne til en snak om hvilke potentialer for læring og dannelse kunsten indeholder. Kvaliteter som synes at blive mere og mere efterspurgt i erhvervslivet og i erhvervsuddannelserne. Read more |
Artists in Residence på Danmarks Blindebibliotek – et år efterOrganisationen tog imod madrigalgruppen fra Voces Copenhagen i et gennemarbejdet projekt AiR, hvor musikudøvelse in-house og filosofiske øvelser blev dagligdag for størstedelen af ledere og medarbejdere i en intens periode på tre uger i foråret 2005.Read more |
Samtale mellem Ole Fogh Kirkeby og Lars LiebstLars Liebst er administrerende direktør for Tivoli. Desuden formand for Kunstrådet. Lars Liebst reflekterer her over en række temaer i Ole Fogh Kirkebys bog "Begivenhedsledelse og handlekraft". Teksten er et uddrag af en samtale ved Center for Kunst og Lederskabs seminar i marts anledning af bogudgivelsen. Read more |
Managing Specialists - interview med Robert AustinRobert D. Austin er i Danmark for at forske i kunstens udfoldelsesmuligheder indenfor de erhvervsøkonomiske rammer. Robert Austin fortæller i interviewet om hvordan ledere kan lære fra kunstnere, om hvordan højt specialiserede medarbejdere ledes og hvad erhvervslivet kan lære af den udøvende kunst. Read more |
Dacapo Teatret 10 år - interview med Lone ThellesenEtablerede i 1995 Dacapo Teatret sammen med dramatiker, skuespiller og instruktør Lena Bjørn. Teatret består i dag dels af konsulenter med erfaring i organisationsudvikling, dels af skuespillere. Kunderne er både offentlige og private virksomheder og organisationer. Lone Thellesen fortæller her om forumteatrets styrker, samarbejdet med erhvervslivet, innovation, læring og forandring. Read more |
Danmarks kreative potentiale - samtale med Mikael LindholmMikael Lindholm er redaktør i Huset Mandag Morgen, foredragsholder og forfatter til en række bøger om innovation og globalisering. Ifølge flere af MandagMorgens rapporter og artikler er skandinavisk ledelse en ressource vi bør udvikle og satse på i fremtidens konkurrence. exart.dk satte Mikael Lindholm og Peter Hanke i stævne til en snak om Danmarks kreative potentiale. En snak som også kom omkring uddannelse, renæssance og byplanlægning. Read more |
Æstetik og fusion - interview med Niels HøjbergAf Mads Olsen Hvilken rolle spiller æstetik i fusionen? ”I forhold til æstetik og fusion går diskussion primært på kulturdelen. Vi har valgt at sætte stort fokus på de forskellige kulturer, som er repræsenteret i en sådan sammenlægning. Vi har fået hjælp udefra til at sætte billeder på kulturforskellene, fordi det ikke var nok for os, at vi vidste vi var forskellige, vi ville også se hvordan. En række kommunikationsforskere har altså analyseret på, hvad det er vi siger, og hvad det er vi gør, således at diskussionen ikke blot bliver intern, men foregår i en arena og forskellene bliver synliggjort. For mig at se er den æstetiske dimension arbejdet med kulturen. At processen er synlig og noget man kan forholde sig bevidst til. Der er noget meget myndiggørende i at håndtere sådan en proces bevidst og ikke ubevidst. Det er for mig en del af den ordentlighed, der skal være en del af denne proces, at vi gør os selv så myndige som vi er, med de forskelligheder vi har.” Hvilke æstetiske krav stiller det til dig som leder at sikre freden i en sådan proces? ”I det øjeblik folk i processen oplever processen som ordentlig, respektfuld og ledet, så opstår der nogle æstetiske dimensioner i forhold til den dialog, der uspiller sig. Alle ved jo godt, at det selvfølgelig også er et spørgsmål om magt og indflydelse, men det er alligevel vigtigt, at den proces man så aftaler, den foregår værdigt. At det man har aftalt også står til trone. Troværdighed er for mig et meget vigtigt begreb i forhold til at bevare en æstetisk dimension i en sådan proces.” Hvilket forhold har du som leder til dramaet? Hvilken metafor kan benyttes for din rolle? ”Vi har inviteret til en proces, hvor folk kan komme med indspark. Det gør det selvfølgelig svært at styre og man kommer frem til nogle resultater, som kan se forskellige ud. Netop i mødet mellem forskelligheder er der en masse dynamik, men selvfølgelig også konflikt. Forudsigelighed for de medvirkende bliver en vigtig del af at styre dramaet, så dramaet ikke tager over. Forudsigeligheden giver en base af troværdighed. At vi gør som aftalt giver en fænomenalt masse tillid, til trods for hvor svært det hele må være. Den forudsigelighed har jo så igen som forudsætning, at der er kommunikation omkring, hvad vi foretager os. Således at det ikke bare er den stærkeste som spiller, og de andre som er tilskuere. Min rolle er, at være instruktør og skabe en proces, hvor alle kan være med trods de forskelle vi nu engang har. Det er en delikat balance, at sikre dialogen, brydningen af meninger og den kamp, der skal til, men samtidig have mål for øje og sørge for, at vi når i mål. Men det vigtigste for mig er, at der er plads, at ingen står af undervejs. Og ingen er stået af indtil videre.” Hvilke nye krav stilles til lederen som performer? ”Jeg er meget optaget af de tanker, som Bent Nørgaard, leder af Center for Kunst og Videnskab ved Syddansk Universitet, arbejder med. At formidle forskningsresultater som erkendelse og ikke blot som oplevelse. I en organisation som vores, som skal være meget kommunikerende, vil der være mange dimensioner af det at være leder. Performer-dimensionen kan være retorik, filosofi, etik eller scene-performance.” Hvordan sikres erkendelse frem for oplevelse? ”Hvis jeg vidste det, så var jeg jo verdens bedste leder! Det må være en blanding mellem eksemplets magt og et rum for en sådan proces i organisationen. Kodeordet er ”bevidst.” At det, at bruge sig selv er bevidst. Bevidst i forhold til ens egne udtryk og bevidst i forhold til, hvad man gør ved andre, når man gør, som man gør. Bliver man rigtig dygtig, kan man organisere processer, som skaber erkendelse, uden at der er tale om instruktion.” Hvordan og i hvilket omfang kan æstetisk dømmekraft anvendes til at håndtere uforudsigelighed? ”Det at skabe processer, som medfører erkendelse, bliver helt afgørende. Det er også helt afgørende for at komme i dialog med både borgere og politikere, på andre præmisser end de bureaukratiske, at vi kan bryde nogle grænser omkring vores egne måder at udtrykke os på. Derfor er jeg er i gang med at lave projektudvikling med Bent Nørgaard og håber at det ikke blot er en smuk tanke.” Hvad kræver det af dine ledere at lære at udnytte læringspotentialet, der blotlægges i mødet med eksempelvis Dacapo Teatret? ”Jeg kan kun svare ud fra en fornemmelse, for vi ved jo ikke hvad der sker, når man går ind i en erkendelsesproces omkring sig selv og sin egen rolle som leder. Indtil videre har vi ladet folk stå på den platform, de nu engang selv har defineret, at de står på. Men når man går ind i den anden proces, ser man jo på om den platform kan eroderes. Som leder skal du som udgangspunkt have en stor portion tillid til dig selv. Og derfor vil jeg også mene at de er i stand til at gennemgå sådan en proces. Nogen gør det så mere eksplicit end andre. Men mit mål er, at vi kan tage metadiskussioner om, hvad der foregår. Men de kan være smertefulde. Og sådan må det jo være, når vi taler om så stor sammenlægning, som den vi er i gang med. Så vil aflæring måske være det vigtigste element. Hvis man ikke er bevidst om det nye, der foregår, så slår man jo tilbage i det gamle spor.” Kunne du forestille dig at have kunstnere ansat i organisationen? Folk som måske faktisk forstår sig bedre på metadiskussionen end på den konkrete diskussion? ”Ja. Vi har jo valgt at have kommunikationsområdet, som et direktørområde. På direktørniveau skal vi have en, der har ansvaret for at skabe den nye kommunikerende organisation og en forståelse for interaktionens betydning. Jeg kan godt forestille mig folk med kunstnerisk baggrund knyttet til denne indsats. Vi har i al fald skabt en organisatorisk ramme for, at det kan få en placering, som er strategisk i ledelsesudviklingen.” |
Kunstneriske læringsprocesserArtiklen belyser det problematiske aspekt i organisationers sidestilling af overlevelsesture med kunstnerisk læring. Der tages udgangspunkt i et tidligere interview med Alejandra Mørk, direktør i Nycomed, der er kendt for at anvende kunstnere i udviklingsprocesser gennem flere år.Read more |