Home » exart.dk » Interviews » Danmarks kreative potentiale - samtale med Mikael Lindholm
Beatles og CEPOSPer Wium til møde i tænketanken, CEPOSIdeen var ikke at jeg skulle sige noget om politik i forhold til Beatles. Det ville jeg heller ikke kunne, jeg mener i det store hele at gruppen var ganske upolitisk og hvis de havde et grundlæggende budskab var det ”love”. Min rolle skulle være at sige noget om Beatles og deres musikalske frihedstrang, deres innovation. Jeg er ikke sart – jeg kan og vil gerne optræde indenfor mange kontekst'er – så jeg svarede ja tak til invitationen. En vis nysgerrighed drev mig selvsagt også. Read more |
Christian Have - kritik af kommercialismen i kulturlivetmarts 2008 Read more |
Henrik OxvigForud for seminaret satte exart.dk Henrik Oxvig i stævne til en snak om hvilke potentialer for læring og dannelse kunsten indeholder. Kvaliteter som synes at blive mere og mere efterspurgt i erhvervslivet og i erhvervsuddannelserne. Read more |
Artists in Residence på Danmarks Blindebibliotek – et år efterOrganisationen tog imod madrigalgruppen fra Voces Copenhagen i et gennemarbejdet projekt AiR, hvor musikudøvelse in-house og filosofiske øvelser blev dagligdag for størstedelen af ledere og medarbejdere i en intens periode på tre uger i foråret 2005.Read more |
Samtale mellem Ole Fogh Kirkeby og Lars LiebstLars Liebst er administrerende direktør for Tivoli. Desuden formand for Kunstrådet. Lars Liebst reflekterer her over en række temaer i Ole Fogh Kirkebys bog "Begivenhedsledelse og handlekraft". Teksten er et uddrag af en samtale ved Center for Kunst og Lederskabs seminar i marts anledning af bogudgivelsen. Read more |
Managing Specialists - interview med Robert AustinRobert D. Austin er i Danmark for at forske i kunstens udfoldelsesmuligheder indenfor de erhvervsøkonomiske rammer. Robert Austin fortæller i interviewet om hvordan ledere kan lære fra kunstnere, om hvordan højt specialiserede medarbejdere ledes og hvad erhvervslivet kan lære af den udøvende kunst. Read more |
Dacapo Teatret 10 år - interview med Lone ThellesenEtablerede i 1995 Dacapo Teatret sammen med dramatiker, skuespiller og instruktør Lena Bjørn. Teatret består i dag dels af konsulenter med erfaring i organisationsudvikling, dels af skuespillere. Kunderne er både offentlige og private virksomheder og organisationer. Lone Thellesen fortæller her om forumteatrets styrker, samarbejdet med erhvervslivet, innovation, læring og forandring. Read more |
Danmarks kreative potentiale - samtale med Mikael LindholmAf Mads Olsen PH: ”Ideen om at noget er skandinavisk, hvor kommer den fra og er det interessant at tale om geografi i denne sammenhæng”? ML: ”Der er to ting i det. Det er dels kultur og dels geografi. Skandinavisk ledelse som det praktiseres har noget med kultur at gøre. Den kultur kan så være geografisk afgrænset, hvad den for så vidt er, men man kan godt genfinde elementer af samme kultur udenfor Skandinavien. Kulturelt har vi her i Skandinavien et menneskesyn, værdier og holdninger, som går ud på, at vi er lige for Gud. Vi lytter til hinanden uanset social rang. I en vidensdrevet økonomi, hvor det netop er udvekslingen af viden og dét at kultivere, raffinere og producere en idé til noget færdigt, er det jo en styrke at have de værdier og den kultur, vi har. Den skandinaviske kultur er perfekt som ramme for at arbejde med innovation og idéer, og grunden til at skandinaviske virksomheder klarer sig så godt internationalt. Det er geografisk afgrænset, men kulturelt bestemt. Geografien spiller så en anden rolle. Det har noget at gøre med den innovative by. 90% af verdenens omsætning ligger i byerne. Fremtidens reelle slagsmål kommer til at foregå mellem bystaterne, som er geografisk afgrænsede. Der er det spændende spørgsmål jo: Hvordan konstruerer man den ideelle innovative by? Det er jo det vi skal forske i. Hvordan ser den innovative by ud? Infrastrukturen i den innovative by handler ikke om adgang til vand og jernbane, som den gjorde i den industrielle by, men om adgang til viden. Universiteterne skal ikke ligge langt ude på en mark, men ind i centrum. Det er samlingen af viden, vandhullerne, vi skal kortlægge. Jeg så meget gerne en kortlægning af København med fokus på ”vandhullerne”. Hvor findes de, hvordan opstår de og hvad kan vi gøre for at fremme dem? Det mest fremsynede, vi kunne gøre for at positionere København som innovativt kraftcenter, er at indrette Hovedbanegården til universitet eller videncenter”. PH: ”Renæssancens bystater i Norditalien var jo netop et udtryk for det, du efterspørger her. Milano, Firenze og Venedig var relativt små byer med under 20.000 indbyggere men oplevede til trods en voldsom økonomisk fremgang. Den mennesketype, som vokser frem i perioden, kunne mere en én ting. Alle de talenter man var i besiddelse af, blev sat i spil. Det skabte en meget høj koncentration af alle tænkelige kreative udtryk i form af filosofi, kunst og politik. Postulatet her er, at bystaterne oplevede en ekstrem forandring, fordi der var en samling af alle de rigtige faktorer Skal vi studere renæssancens byer og mennesker”? ML: ”Det har vi skullet længe! Ved at se på hvad de gjorde, kan vi lære en masse. Der er voldsomme paralleller. Vi ser jo også at de bedste virksomheder, er dem som sætter alle talenter i spil. Det handler ikke kun om en lille elite, men om alle medarbejderne i virksomheden. Kapløbet handler om at frigøre det menneskelige talent. Den politiske rammediskussion om uddannelse og velfærd har præcis samme dagsorden; at frigøre og maksimere det menneskelige talent. Jeg tænker på kvinderne. At kvinderne kan deltage og begå sig på lige fod på arbejdsmarkedet er jo en af grundende til at vi er så rige i dag”. PH: ”Hvis vi nu tager renæssancemennesket som model alvorligt, så kan man jo ikke nøjes med at uddanne sig til én ting, sådan som uddannelsessystemet lægger op til. Ikke at man ikke skal dygtiggøre sig, men skal man ikke have mere bredde? Det er det klassiske dannelsesbegreb som er inde i billedet. En idé-baseret baggrund for al handling, også økonomisk, som fokuserer på flere aspekter end blot én faglighed. Min pointe er her, at bredden også bliver en faglighed. Det hedder ikke kun læge, landmand eller ingeniør, alting må kunne ses i en mere kompleks sammenhæng.” ML: ”Den faglige fordybelse er ekstremt vigtigt og uden den kan vi ikke spille med. Men kompetencer på tværs af faglighederne er ligeså vigtige. Alle medarbejdere skal kunne begå sig i en global og innovativ kontekst, hvor kultur- og sprogforståelse er grundlæggende krav for succes. Menneskelige kompetencer kombineret med stor faglighed er moderne konkurrence-parametre. Vi har grundlaget for disse kompetencer i Danmark, men vi skal fokusere skarpere og tage vores potentiale alvorligt”. |
Æstetik og fusion - interview med Niels HøjbergNiels Højberg er øverste administrative tovholder for processen frem mod skabelsen af Region Syddanmark, der består af Ribe, Sønderjyllands og Fyns amter - samt den sydlige del af Vejle Amt. Regionen har knap 1,2 mio. indbyggere. Niels Højberg er desuden medlem af tænketanken Public Governance. Her fortæller Niels Højberg om ledelse, æstik og fusion i forbindelse med strukturreformen. Read more |
Kunstneriske læringsprocesserArtiklen belyser det problematiske aspekt i organisationers sidestilling af overlevelsesture med kunstnerisk læring. Der tages udgangspunkt i et tidligere interview med Alejandra Mørk, direktør i Nycomed, der er kendt for at anvende kunstnere i udviklingsprocesser gennem flere år.Read more |