Forside » exart.dk » exart.dk mener

Musiske evner skal stimuleres hele livet - exart.dk mener

april 2010

Det er indlysende at benytte musisk indsigt noget mere i samfundets innovation. De æstetiske professioner indeholder et stort dydskatalog af fantasi, sansning, disciplin, ekspertise og målrettethed. Musikere, skuespillere, filmmagere og dansere er vokset op med en performancekultur, der forener en række meget eftertragtede kapaciteter på arbejdsmarkedet.

Og der er rift om "de kreative" eller "krøllede hjerner" (Berlingske 23.3. - eufemismerne står i kø) og derfor forsøger uddannelsessystemerne bestandigt at forene musisk dannelse med ingeniørfag og industri. Håbet er at man ved at dosere lidt musik eller billedkunst i skoletiden kan farve iderigdom og fantasi til ære for innovativ praksis i alle professioner senere i karrieren.
Læs mere

Fortælling som overlevelsesstrategi - exart.dk mener

november 2009

Fornylig afholdt Gyldendal et seminar om digital kommunikation i praksis - dvs. måden at anvende de sociale medier. To unge kvinder - Anna Ebbesen og Astrid Haug har skrevet en bog (med den underlige titel “Lyt til elefanterne”), der går mere op i dialogen mellem mennesker end de teknologiske platforme. Citatet i titlen henviser til en kinesisk virksomhedsleder for en internetportal, Jack Ma, der bad medarbejderne om at lægge øret ned til gulvet og lytte, frem for at lave en forretningsplan og traditionelt strategiarbejde - underforstået at sansningen af verden er vigtig.

Men egentlig er der ikke meget nyt i fremlæggelsen af ideer om digital kommunikation ved et traditionel erhvervslitteraturseminar. Vi ved alle at Facebook og blogs er kommet for at blive, at der foregår en demokratisering af mediebilledet, og at virksomheder kan opnå større salg og mere intelligent og cutting-edge branding med nye typer kampagner og brugerinddragelse. Vinderne har vist en sans for at kombinere produktmarketing, kundeservice og strategisk kommunikation med nutidens storforbrug af sjove historier.
Læs mere

Primadonnaen som entreprenør

oktober 2009

Primadonnaer betragtes i en organisatorisk virkelighed som besværlige, tidskrævende og uden for ledelsesmæssig rækkevidde. Men der er store fordele forbundet med at stimulere højtuddannede og kræsne specialister, og i højere grad se primadonna-begrebet som et potentiale.

I historisk forstand er primadonnaen resultatet af et gennemtænkt hierarki i de omrejsende italienske operaer i 1700-tallet. Førstedamen suppleredes af Andendamen, Seconda Donna og selv på herresiden fandtes et tilsvarende sæt Primo Uomo (dog som oftest kastrater, som gik af mode sammen med ordene...)
Læs mere

Transformationsøkonomi - den nye dannelse?

september 2008

Oplevelsesøkonomien har som begreb overskredet sidste salgsdato, forlyder det fra forskere i transformationsøkonomi - en ny anskuelse, der kombinerer kravet om forbrugerindflydelse, følelsesmæssig kontakt og individuel tilpasning med et nyt synspunkt; vi skal blive klogere samtidig.

Asger Høegh
, direktør for Eksperimentariet fremhæver historieskrivningen i tv-serien "Krøniken" som et eksempel på at oplevelsesbaseret underholdning har fået et præg af historieundervisning - måske sneget ind fra sidelinjen, men ikke desto mindre med stor virkning og med genklang i en længsel efter en dybere historieforståelse hos store dele af den danske befolkning.

Læs mere

Kulturlivets dilemmaer - exart.dk mener

marts 2008

I en tid, hvor der fokuseres massivt på oplevelsen som et produkt og omdrejningspunkt for ny økonomisk vækst, kommer det klassiske og traditionelle billede af kulturlivet og hidtidige dannelsesperspektiver uværgerligt under pres. De aktuelle diskussioner om bibliotekernes rolle i fremtiden er et godt eksempel - bogen som begreb er blevet en særlig institution, næsten som et sakramente og forandringspresset er blevet et symbol på tabet af dannelse af traditionalisterne, mens informations- og videnstilhængerne kun ser en nødvendig modernisering. Tendenserne stikker dybere og det ville gavne debatten, hvis man kunne hæve blikket lidt og se på nogle grunddilemmaer, som kulturlivet generelt er en del af lige nu:

Innovation - Konvention
Reservat - Samfund
Dannelse - Nydelse
Læs mere

Sociale entreprenører som rollemodeller i kulturlivet

februar 2008

Social entrepreneurship er i vækst og udgør en veritabel trend indenfor ulandshjælp, som i højere grad end tidligere orienterer sig mod markedskræfterne som værktøj til Dagbladet Information bragte den 9. februar 2008 en artikel under overskriften: Verden reddes ikke af ånd eller politik - men af kapitalisme.

"Hvis du vil gøre en forskel her i verden, skal du ikke gå ind i politik. Hvis du vil bekæmpe fattigdom eller aids, skabe rent drikkevand eller støtte bananproduktionen i et tredjeverdensland, skal du ikke gå til politikerne.
Læs mere

Oplevelsesindustri eller bæredygtighed - exart.dk mener

august 2007

Tidens kulturelle tendenser går i to retninger - på den ene side en oplevelseshungrende og individualiseret æstetisering af menneskelige behov - på den anden side en søgen efter globalt bæredygtige produktionsformer og begavede anvendelser af f.eks. design i en større sags tjeneste. INDEX-prisen er et eksempel på det sidste, DRs reduktion som kulturinstitution et eksempel på det første.

Læs mere

Kulturinstitutionerne og det professionelle menneske

april 2007

Vinterens debat på kroniksiderne i Berlingske Tidende 21. februar af Kresten Schultz-Jørgensen og Leif Chr. Mikkelsen omhandlende talent og præstationskultur samt et svar 13. marts fra Kirsti Hauge og Ulrik Jørgensen om begrænsningerne for at erhvervslivets inspiration giver anledning til betragtninger om kulturinstitutionernes nye ansvarsområder i samfundet. Tidens pres på professionalisme og selvrealisering i samfundet kan imødegås med en dybere kvalificering og mere nærgående, inkluderende kunstformidling end vi normalt ser i danske teatre, koncertsale og museer.
Læs mere

Modige bekendelser fra djøf'ere - exart.dk mener

marts 2007

Christian S. Nissen gør det i sin nye bog. Otte chefer med fortid i centraladministrationen gør det med utrolig åbenhjertighed i Politikens kronik 29. marts 2007. Fortryder en række handlinger og beslutninger fra ungdommens kåde omgang med magten og den massive indflydelse de har haft på landets institutionelle og bureaukratiske overforbrug af regler og styringskrav.

Al hånlatter til side: Det er rigtig gode nyheder for Danmark at bureaukratiets virtuoser kommer til besindelse og begynder at interessere sig for hvordan man inspirerer i stedet for at kontrollere som leder. Djøficeringen kan nu afskaffes. Spørgsmålet er om Det Offentlige Danmark tør.
Læs mere

Publikum - en dinosaur i et vidensamfund

februar 2007

Dinosaur: Stor og klodset, lettere ubegavet og vanedrevet drøvtygger tæt på at uddø pga. konkurrence fra mindre, hurtigere og mere fleksible dyrearter.

Sammenligningen er ikke på nogen måde ment nedladende overfor de mennesker, der går på kunstudstilling eller til koncerter, og som vi for nemheds skyld kalder "publikum". Dinosaur-metaforen er ment som en kritik af kulturinstitutionernes og formidlernes udtrykte hang til at generalisere og segmentere mennesker efter forbrugsmønstre og social adfærd. Damer med blåt hår og postnummer 2900 osv.
Læs mere

Dramatik bag scenen - exart.dk mener

Efterårets vigtigste drama i det københavnske teaterliv ser ud til at udspille sig i bestyrelsen af Københavns Teater. Med en kontroversiel række chefudnævnelser og uheldige forløb omkring udvælgelse og fravalg, tilbagetrædener i bestyrelsen og blandt udnævnte chefer samt en dejligt saftig politiseret proces, står det nu klart at både dramaturgi og iscenesættelse af et totalteater, som ingen enkeltinstruktør dog har kontrol med, kan blive efterårssæsonens mest vellykkede forestilling.
Læs mere

Metaforer - sprogets blomster skal plejes - exart.dk mener

september 2006

Vi kender alle kun altfor godt den omsiggribende floskel- og buzzwordvirus, som nutidens managementguruer, politikere og journalister nærmest i uhelbredelig tilstand gør brug af. Sproget udhules og mister betydning, den dannede samtale og etableringen af fælles koder og forståelse udvandes, den litterære referenceramme devalueres. Kritik er der nok af.
Læs mere

Vækst, viden og generøsitet - exart.dk mener

april 2006

Det er en almindelig antagelse af betragte nutidens vesteuropæiske samfundsudvikling med viden som et nyt omdrejningspunkt fremfor materielle artefakter, dvs. at værdier, der skabes idag i højere grad end tidligere baseres på den viden, virksomheder og institutioner besidder. Metaforerne står i kø, men en egentlig sproglig begribelse af de mekanismer, der gør sig gældende i en vidensbaseret økonomi, er kun delvist formuleret.
Læs mere

International - Dansk - Globalisering

oktober 2005

Det er blevet en hyppigt tilbagevendende beskæftigelse at bekymre sig offentligt om Danmarks chancer i en globaliseret økonomi. Ytringernes rationale følger stort set samme mønster; 1) nye uoverskuelige og farefulde virkeligheder truer landets systemer, som 2) imødegås med forskellige overlevelsesstrategier nu eller i fremtiden. Danmark er et lille land og dermed sårbart og skal konstant passe på. Trusselsbilledet er dog meget uklart, og man får ind imellem indtryk af at globalisering er en slags smitte.
Læs mere

Renæssance, viden og æstetik

januar 2006

Der er mange gode grunde til at sammenligne renæssancens eksplosive civilisatoriske energi og forandringsevne med tilstanden i vores samtid. Inspirationen fra de mange mestre er nærliggende og ligetil - man kan stadig se og høre kunstværkerne og betages af den kraft, der har båret en intens tidsalder. Vi bør dog ikke nøjes med den éndimensionelle "Da Vinci Code" tankegang med skær af mysticisme og idoldyrkelse. Perspektiverne er derimod at aflære sig en industriel mental indstilling og acceptere en helt anderledes aktivering af menneskeligt potentiale. Her kan renæssancens fritænkere og talent-entreprenører i den grad bruges som rollemodeller for nutidens hunger efter at forstå hvordan kreativitet og innovation begribes.
Læs mere

Oplevelsesøkonomi - et nyt buzzword?

September 2005

I denne uge er der i offentligheden forøget fokus på design, innovation og den såkaldte oplevelsesøkonomi gennem afviklingen af INDEX 2005 og ved ugebrevet Mandag Morgens temaudgave om de bagvedliggende rationaler. Dette fokus bør hilses velkommen, da et bredere samfundsansvarligt engagement i erkendelser og fikse opfindelser er overordentlig vigtigt for at kvalificere et område, der indtil nu har haft karakter af begejstringsindustri og feststemt konsum.

Læs mere

Kulturinstitutioner og erhvervsdrivende procesvirksomheder

November 2005

For 6-7 år siden begyndte Staten at interessere sig for mulighederne for at forene kreative kræfter fra kunst og kulturliv med erhvervslivets behov for vækst og innovation. Flere rapporter og investeringer i netværk og udviklingsprogrammer er gennemført i de seneste år, men med begrænset resultat. En række private virksomheder har dog grebet muligheden i samme periode - også bl.a. Exart Performances - og skabt et marked for æstetisk læring.


Læs mere