Center for Kunst og LederskabExart Performances knytter sig til miljøet for forskning i filosofi, kunst og lederskab, der er skabt på Handelshøjskolen.
Center for Kunst og Lederskab er et forskningscenter ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi under Handelshøjskolen i København. Centret blev etableret i 2003.
Center for Kunst og Lederskab har tre forskellige indsatsområder:
- Opbygning og vedligeholdelse af et internationalt netværk af forskere, organisationer og kunstnere, der deler Centrets ambitioner og syn på sammenhængene mellem kunst og lederskab, herunder at skabe grundlag for en toneangivende forskning på området.
- Indsættelse og perspektivering af kunsten i en teoretisk kontekst, hvor lederskabet bibringes nye, virkningsfulde erkendelser og indsigter. Begreberne klargøres og der skabes et fælles sprog i en unik teoretisk tilgang til forholdet mellem kunst og lederskab.
- Etablering af et samarbejde med erhvervslivet, organisationer og samfundets institutioner, med henblik på at stimulere læring og kreativ vækst.
Center for Kunst og Lederskab
|